Sagens omstændigheder:
En dansk importør indkøbte ved en kinesisk eksportør en LCL-forsendelse med legetøjsbamser for USD 51.702,18 på FOB-Shanghai vilkår. Importøren bookede transport af forsendelsen fra Shanghai til Århus til en kontraherende transportør baseret på og iht. NSAB 2000.
Den kontraherende transportør viderekontraherede transporten til en undertransportør, der sørgede for udførelse af transporten fra Shanghai til Herning, hvor containeren skulle leveres til en anden transportør, der skulle foretage tømning og udkørsel til importøren Herning.
Den 27. september 2021 blev containeren lastet på skib i Shanghai, og der blev uden forbehold udstedt konnossementer for søtransporten til Århus. Den 24. november 2021 blev containeren tømt i Århus, hvorefter forsendelsen blev transporteret til importøren og leveret den 26. november 2021.
Det blev ved udleveringen konstateret, at der var opstået vandskade på bamserne, og der blev taget forbehold herom af importøren.
Den 15. december 2021 blev der afholdt besigtigelse af bamserne. Der var ikke forud for besigtigelsen forsøgt udtørring af fugt i bamserne. Den udpegede surveyor angav i besigtigelsesrapporten, at der eventuelt ville være mulighed for at lade produkterne ozonbehandle for at fjerne lugt i bamserne, men at der ikke var sikkerhed for, at en eventuelle skimmeldannelse ville kunne fjernes inde i bamserne. Importøren traf beslutning om, at man ikke ønskede bamserne markedsført, idet ”der [var] risiko for svampesporer”. Surveyoren konkluderede på denne baggrund, at ”grundet a) risikoen for skimmelangreb (i betragtning af at bamserne benyttes af helt små børn, der kan finde på at sutte på bamserne) og b) mislugten, vurderes det ikke at der er mulighed for skades begrænsning af forsendelsen.”
Der blev af importørens vareassurandører anlagt retssag imod den kontraherende transportør med påstand om betaling af en ubegrænset erstatning med USD 51.702,18. Til støtte herfor anførtes:
- At bamserne måtte anses totalskadede som følge af en risiko for skimmelsvamp i bamserne, og at omkostningerne ved en nødvendig undersøgelse og behandling af bamserne ville overstige fakturaværdien, og
- At skaderne måtte anses for opstået i forbindelse med søtransporten til Danmark, sådan at det måtte anses at følge af netværksreglen i NSAB 2000, § 23, at ansvaret for skaden skulle bedømmes efter sølovens regler, med den virkning, at ansvaret ikke kunne begrænses.
Den kontraherende transportør bestred, at der var grundlag for det indtalte krav og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende,
- At der ikke var blevet iværksat tabsbegrænsende foranstaltninger så som udpakning, ventilering og rensning af godset fra godsets modtagelse og frem til besigtigelsen,
- At det ikke var godtgjort, at bamserne ikke kunne være blevet behandlet og dækningssolgt, og
- At et ansvar under alle omstændigheder var begrænset til SDR 11.565 iht, NSAB 2000, idet det ikke kunne anses for bevist, at vandskaderne skulle være opstået under søtransporten, idet skaderne kunne være opstået under vejtransporten fra Århus til Herning.
Der kontraherende transportør nedlagde på sin side friholdelsespåstand over for undertransportøren.
Sø- og Handelsrettens dom:
Retten kom frem til, at forsendelsen måtte anses for at være totalskadet, og at ansvaret for skaderne ikke kunne begrænses. Retten udtalte bl.a. følgende:
”Retten [lægger] til grund, at hele varepartiet med legetøjsbamser var beskadiget af vand eller fugt med deraf følgende mugdannelse, skimmelsvamp og lugtgener, da godset ankom [til importøren] den 26. november 2021. [Et vidne] har hertil forklaret, at der blev taget stikprøver af hele varepartiet, herunder både fra kasser, der var meget beskadiget, og fra kasser, der var mindre beskadiget, og at indholdet i samtlige undersøgte kasser havde været påvirket af fugt. Skadernes ikke ubetydelige omfang er desuden dokumenteret ved fotos i besigtigelsesrapporten, og konklusionen i besigtigelsesrapporten er, at der er tale om en totalskade. Retten lægger videre til grund, at det som følge af skadernes karakter ikke var muligt at skadesbegrænse ved hverken udpakning, rensning eller dækningssalg. Retten har herved lagt særlig vægt på [surveyors] forklaring om, at der ville
være risiko for skimmeldannelse inde i legetøjsbamserne, som alene ville kunne fjernes, hvis hver enkelt bamse blev sprættet op og fyldet taget ud. Det fremgår af besigtigelsesrapporten, at en sådan behandling ville have medført skader på produkterne, som ikke ville kunne retableres i samme kvalitet. Hertil kommer, at bamserne ikke måtte bringes i omsætning, hvis de indebar fare for brugernes sikkerhed eller sundhed, jf. legetøjsbekendtgørelsens § 26, og at nogle af bamserne i denne sag skulle være solgt til brug for helt små børn. Retten lægger herved til grund, at udgifterne til tiltag, der kunne bringe bamserne i en stand, hvor det ville være forsvarligt at overlade dem til børn, ikke ville stå mål med indtjeningen ved salg af produkterne.”
[…]
”Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at aftalen mellem [importøren] og [den kontraherende transportør] angik en multimodal (dør-til-dør) transport fra Shanghai til Herning, herunder søtransport fra Shanghai til Århus og landevejstransport fra Århus til Herning. Søtransporten havde en varighed på to måneder. Ifølge [et vidnes] forklaring var varepartiet meget medtaget af vådskader med synlige tegn på mugdannelse og skimmelsvamp ved leveringen den 26. november 2021. Dette understøttes af fotodokumentationen, som er optaget ved
modtagelsen af varepartiet, og som indgår i besigtigelsesrapporten. Det har formodningen for sig, at de konstaterede skader i form af mugdannelse og skimmelsvamp i form af sorte pletter er længere tid end et par dage om at udvikle sig. Hertil kommer, at oplysningerne om vejrforholdene i Århus og Horsens fra den 20. til 24. november 2021 ikke giver indikationer af, at vådskaderne skulle være sket på land. Efter en samlet vurdering er det herefter bevist, at vådskaderne er indtruffet under søtransporten fra Shanghai til Århus.”
Retten kom på denne baggrund til, at ansvaret for skaderne, baseret på ”netværksreglen” i NSAB, skulle bedømmes efter søloven med den virkning, at ansvar ikke kunne begrænses, og at undertransportøren skulle friholde den kontraherende transportør for kravet.
Bemærkninger til dommen:
Der opstår i mange tilfælde spørgsmål om, hvorvidt en påvirkning, som en forsendelse har været udsat for under transport, skal anses at indebære, at hele forsendelsen må anses at være totalskadet, eller om godset, uanset påvirkningen, har en restværdi og kan markedsføres. Sø- og Handelsretten har i nogle afgørelser fastslået, uanset at der ikke har været syn- og skøn om spørgsmålet, at en risiko for, at der kan være tale om en påvirkning af hele varepartiet kan være tilstrækkeligt til, at der må anses at være tale om totalskade. I de pågældende sager har der været tale om transport af farmaceutiske produkter, fødevarer og elektronik, og der har i sagerne bl.a. været lagt på de regulatoriske krav, der gælder i forhold til salg af de pågældende produkter med hensyn til hygiejne, sikkerhed m.v., men også til graden af (risiko for] fysiske skader og omkostningerne ved at foretage undersøgelser og afhjælpning af potentielle skader. Sø- og Handelsrettens dom i denne sag må anses at være overensstemmende med den foreliggende retspraksis. Når NSAB er vedtaget opstår ofte spørgsmål om, hvorvidt det er godtgjort, at en skade må anses for opstået medens godset blev transporteret med et bestemt transportmiddel, sådan, at en anvendelse af netværksreglen i NSAB kan føre til, at de for det pågældende transportmiddel gældende ansvarsregler skal anvendes (i stedet for ansvarsreglerne i NSAB). Det er ikke hyppigt, at Sø- og Handelsretten, som i denne sag, har anset det for godtgjort, at en skade er forvoldt under transport med et bestemt transportafsnit. Det er dertil interessant at konstatere, at den omstændighed, at der er tale om en multimodal-transportaftale ikke indebærer, at netværksreglen ikke kan føre til, at en indtrådt skade skal bedømmes iht. sølovens regler.
Dom afsagt: afsagt den 19. februar 2024 i Sø- og Handelsrettens sager BS-30248/2022-SHR og BS-43778/2022-SHR
