WSCO er et specialiseret advokatfirma med fokus på søfart og transport, energi og offshore, entreprise, forsikring, global handel samt rets- og voldgiftssager.
Vores primære styrker er vores advokaters specialkompetencer inden for vores fokusområder kombineret med advokaternes evne til at samarbejde integreret på større opgaver og projekter.
Firmaets advokater har siden 2010 bistået danske og internationale klienter og varetaget nogle af de største og vanskeligste sager inden for firmaets specialområder. Partnerne er alle advokater med mange års erfaring med danske og internationale sager inden for firmaets specialer og er bredt anerkendte for dette. Vores klienter vælger at benytte WSCO Advokatpartnerselskab på grund af advokaternes specialerfaring, vores stærke klientfokus samt vores evne til at løse klienternes vanskeligste udfordringer.
Sandroos Advokatfirma, der blev etableret i 2010 med særligt fokus på Energi, Offshore og relaterede maritime brancher, fusionerede i 2015 med Advokat Jesper Windahl, der i en lang årrække har haft hovedområder inden for shipping og Sø- og transport.
I forbindelse med fusionen blev optaget yderligere partnere med specialer indenfor firmaets forretningsområder, hvorved Windahl Sandroos & Co. Advokatpartnerselskab blev etableret. Firmaet flyttede samtidig til adressen Frederiksgade 7.
Advokatfirmaet skiftede siden navn til WSCO Advokatpartnerselskab, og i 2019 flyttede advokatfirmaet til sine nuværende kontorer i Dehns Palæ, Frederiksgade 17.
Nærværende FORRETNINGSBETINGELSER (02-21) er gældende for enhver opgave, som WSCO Advokatpartnerselskab varetager, medmindre andet er skriftligt aftalt. Dette gælder ligeledes for Advokatfirmaet Werenberg Aps (CVR 40178767), der er i kontorfællesskab med WSCO Advokater.
WSCO's advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlemmer af Advokatsamfundet. Vores kontaktoplysninger er:
WSCO Advokatpartnerselskab
Frederiksgade 17
DK-1265 København K
CVR-nr. 37061972
E-mail: info@wsco.dk
Tlf.: 35 25 38 00
WSCO advokatpartnerselskab har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. Ansvarsforsikringen dækker udøvelse af al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Ansvarsforsikring og garanti er tegnet i Tryg Forsikring A/S, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup.
Eventuelle tvister vedrørende WSCO's rådgivning er undergivet dansk ret og danske domstoles enekompetence.
Når vi påtager os en opgave for en klient, undersøger vi, i hvilket omfang der kan opnås offentlig eller forsikringsmæssig retshjælp ifølge gældende lov eller forsikring tegnet af klienten. Hvis salær skal udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, vil klienten blive orienteret om principperne for fastsættelse af vederlaget m.v. og om de mulige konsekvenser for klienten.
Vi er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Loven forpligter os til at indsamle og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år. Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr. ved oprettelsen af en sag og i fornødent omfang vise dokumentation herfor. For selskabers vedkommende skal der tillige foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.
Når der indgås aftale med WSCO om rådgivning eller anden juridisk assistance, vil din henvendelse og de tilhørende oplysninger blive opbevaret på sagen, ligesom identitetsoplysninger vil blive benyttet til brug for vores overholdelse af reglerne om forebyggelse af hvidvask m.v. samt ved tjek af mulige interessekonflikter, jf. neden for.
Ved tilmelding til nyhedsbreve eller arrangementer modtager vi kontaktinformation i form af e-mailadresse og navn. Vi bruger kontaktinformationen til at gennemføre arrangementet og udsende nyhedsbreve. Der kan også ske opbevaring og registrering af virksomhedsnavn og adresse samt personens titel.
Oplysningerne behandles altid fortroligt og vil ikke blive videregivet til tredjemand med mindre du udtrykkeligt har givet samtykke til det.
Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbreve eller bede om at dine data hos os korrigeres eller slettes.
Vi kan dog være forpligtet til at gemme visse oplysninger i henhold til lovgivningen. For eksempel er vi underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme der forpligter os til at indsamle og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år.
Du kan altid få oplyst hvilke oplysninger om dig vi ligger inde med.
Du er også velkommen til at kontakte os såfremt du har spørgsmål til vores politik for behandling af persondata.
Henvendelse kan ske pr. mail til den ansvarlige partner i WSCO eller til info@wsco.dk. Skriv gerne ”Privatlivspolitik” i emnefeltet ved skriftlig henvendelse til os.
Vi bruger cookies på wsco.dk for at kunne levere den bedst mulige service til brugerne af vores hjemmeside og for at kunne forbedre hjemmesiden.
WSCO benytter Google Analytics til at indsamle cookies på Hjemmesiden. Cookies er små datafiler, der lagres på brugerens computer eller andet IT udstyr. Disse datafiler gør det muligt at indsamle information om, hvorledes hjemmesiden benyttes, herunder hvilke sider og funktioner, brugeren besøger.
Google Analytics bruger cookies for at kunne give den enkelte bruger den bedst mulige service ved benyttelse af hjemmesiden samt til statistiske formål.
Cookies lagret på brugerens computer er vedvarende cookies og vil blive opbevaret i højst 24 måneder, hvorefter de vil blive slettet.
Brugeren kan desuden ændre opsætningen i internet browseren og dermed fravælge brugen af cookies.