Sø- og Handelsretten har ved en ny dom taget stilling til, om et dansk containerrederi ifaldt ansvar for en skade på en forsendelse med hvidløg under søtransport fra Kina.
1. Faktiske omstændigheder:
En dansk importør indkøbte i Qingdao, Kina et parti med 5.220 kartonner hvidløg af en kinesisk eksportør. Der blev af eksportøren indgået aftale med et dansk containerrederi om transport af varen til Århus. Den 8. november 2021 blev varerne lastet til containeren af eksportøren i Kina. Containeren blev den 9. november 2021 indleveret til rederiet i Qingdao. Det fremgik af konnossementet, at transporttemperaturen skulle være ”- 3 °C”, at containeren skulle ventileres med ”10 m³/time” og at luftfugtigheden i containere skulle være ”65%”.
Containeren ankom til Aarhus den 12. januar 2022, og den blev leveret til modtageren i Odense den 14. januar 2022. Ved modtagelsen blev det konstateret, at hvidløgene var begyndt at spire. Det blev ved udleveringen konstateret, at containeren var ventileret med 10 m³/time. Der blev af vareforsikringen anlagt retssag imod rederiet med påstand om erstatning.
Til støtte for kravet gjorde vareassurandøren gældende:
- At hvidløgene havde været opbevaret på køl frem til lastningen i kølecontaineren, og at det måtte anses for bevist, at varen ved overgivelsen til rederiet havde den foreskrevne temperatur;
- At hvidløgene var begyndt ar spire under søtransporten, hvilket måtte anses at være en følge af en for lille luftcirkulation, og for høj transporttemperatur i containeren;
- At dette kunne være en følge af mangler ved containerens temperaturmålinger, herunder fejl i containersoftwaren, mangler ved containeren, placeringen af containeren på skibet eller manglende tilsyn og;
- At rederiet skulle sikre, at kølemaskinen fungerede korrekt, og løbende føre tilsyn, herunder ved at sikre, at den aftalte temperatur.
Rederiet afviste erstatningskravet og gjorde i den forbindelse gældende;
- Det ikke var godtgjort, hvorledes hvidløgene havde været opbevaret forud for og under transporten til lastehavnen, og at de i den forbindelse kunne have været opbevaret ved for høje temperaturer;
- at temperaturen som aftalt var fastsat til et setpoint på – 3.0 C, og at dette setpoint blev holdt under hele transporten.
- At de kortvarigt målte temperaturstigninger skyldtes afrimning af kølesystemet;
- En indstilling af ventilationen til 5 m³/time i stedet for 10 m³/time ikke påvirkede kølemaskinens funktionsevne og ikke kunne have forårsaget skade.
2. Rettens bemærkninger:
Retten kom frem til, at rederiet ikke kunne pålægges ansvar for forringelsen af hvidløgene. Retten lagde vægt på, at det fremgik af køleloggen, at temperaturen i containeren i perioden før den blev leveret til rederiet ”hovedsageligt var væsentligt over setpoint på -3 °C”. Retten lagde endvidere vægt på, at containeren den 9. november 2021 foretog afrimning 3 gange á en varighed på op til 30 minutter, og at kølemaskinen den 10. november 2021 foretog afrimning 4 gange á en varighed på op til 38 minutter, hvilket retten fandt kunne skyldes ”forhold ved lasten”. Endelig tillagde retten det betydning, at der ikke var fremlagt dokumentation for hvidløgenes tilstand, før disse blev overdraget i rederiets tilstand, og at ”temperaturerne i Jining den 8. november 2021 og den 9. november 2021 ifølge vejrdata fra Jining lå på mellem -0,30 og -16 grader, men at køleloggen ikke desto mindre viste ”supply air og return air temperaturer helt op til +17 grader.” Retten udtalte på denne baggrund, at vareforsikringen ikke havde ”ført det fornødne bevis for, at hvidløgene blev beskadiget i [rederiets] varetægtsperiode”, hvorfor rederiet blev frifundet.
3. Bemærkninger til dommen:
Det fremgår af dommen, i overensstemmelse med almindelige transportretlige regler, at det påhviler kunden at godtgøre, at en skade på varen er forvoldt, medens varen var i transportørens varetægt. Er der tale om, at varen er lastet og stuvet af afsenderen, vil konnossementet oplysninger om varen som regel ikke have betydning i denne forbindelse, hvis transportøren ikke har haft mulighed for ”med rimelige midler” at kontrollere oplysningernes rigtighed, og dette er angivet i konnossementet. Hvis kunden imidlertid på anden måde kan godtgøre, at en skade må anses for opstået under transportøren, påhviler det rederiet at godtgøre, at der ikke er begået nogen fejl eller forsømmelser, der har givet anledning til den pågældende skade. Dommen er udtryk for, at det kan være forbundet med betydelige vanskeligheder for kunden at løfte bevisbyrden, og at henvisning til afsenderens oplysninger om varens kvalitet ved afsendelsen ikke uden videre er tilstrækkelige. I sagen forsøgte kunde at løfte sin bevisbyrde gennem syn- og skøn, men uanset skønsmandens bemærkninger om, at nogle forhold indikerede, at spiringen kunne skyldes transportmæssige forhold, og at benyttelse af andet køleudstyr kunne have været mere hensigtsmæssig, var det ikke tilstrækkeligt til, at kunden ansås at have løftet sin bevisbyrde.
Sø- og Handelsrettens dom af 13. januar 2025 i sag BS-30376/2022-SHR
