Der er den 26. januar 2022 fremsat forslag til lov om ledningsejerregistret (LER-loven). Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeren er det overordnede formål med lovforslaget at udfærdige en ny hovedlov, så loven kan blive omformuleret, hvor der er behov for det.
Den gældende lov om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret (LER-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 23. januar 2020, foreslås ophævet med lovforslaget. Formålet med lovforslaget er ifølge ministeren, at lovens bestemmelser kan blive afstemt de nutidige forhold. Med lovforslaget omstruktureres loven, så den ifølge ministeren skulle få en mere logisk og sammenhængende opbygning og dermed blive lettere at læse og forstå.
Lovforslaget indeholder en lang række ændringer af formuleringer i loven og i et vist omfang også ændringer af gældende ret på området. Af særlig interesse for virksomheder beskæftiget med energi og offshore er, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet, så ejere af ledninger, som er nedgravet i eller anbragt på den danske kontinentalsokkel omfattes af LER-lovens anvendelsesområde.
Den nedgravede ledning skal dog falde ind under en af de syv typer ledninger der er omfattet af loven. Det kan typisk dreje sig om ledninger, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 om forsyningsnet, f.eks. gas- eller olieledninger, der er nedgravet i eller anbragt på kontinentalsoklen.
Udvidelsen af anvendelsesområdet, så det også omfatter ledninger nedgravet i eller anbragt på den danske kontinentalsokkel, indebærer, at graveaktører vil kunne få kontakt til alle de ledningsejere, som ejer ledninger, der er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, gennem Ledningsejerregistret. Det kan graveaktører ikke i medfør af den eksisterende lov, når der skal føres nye ledninger i eller på den danske kontinentalsokkel.
Den danske kontinentalsokkel afgrænses i overensstemmelse med FN’s havretskonvention, som trådte i kraft den 16.december 2004 i Danmark. I artikel 76, stk. 1, er kontinentalsoklen defineret som en kyststats kontinentalsokkel og omfatter havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige forlængelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet, til yderkanten af kontinentalmargenen, eller til en afstand af 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, i tilfælde hvor kontinentalmargenens yderkant ikke strækker sig ud hertil.
Kontinentalsoklen er dermed afgrænset til havbunden i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Ministeriet har vurderet, at det ikke er i modstrid med havretskonventionen at stille krav om, at ledningsejere skal registreres i Ledningsejerregistret, idet det ikke forhindrer dem i at anbringe en ledning på havbunden eller grave ledningen ned i kontinentalsoklen, men i stedet skal beskytte ledningen mod at blive beskadiget, når graveaktører skal grave efterfølgende.
“Ledning” er i medfør af lovens § 4 defineret som kabler eller rør nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art eller faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.
WSCO har betydelig erfaring med LER-lovens praktiske anvendelse og fortolkning på såvel land som til søs og rådgiver jævnligt både ledningsejere, udviklere samt entreprenører på området. WSCO vil løbende følge lovgivningsprocessen og myndighedernes initiativer og rapportere om de praktiske erfaringer med LER-loven.
