Ny Sø- og Handelsretsdom af 4. september 2020: Ikke groft uagtsomt at parkere gardintrailer med eksklusiv årgangschampagne på rasteplads i Frankrig, hvorfra champagnen blev stjålet
Sagens omstændigheder
En dansk kontraherende CMR-fragtfører [A] sendte til en fast kunde et prisblad vedrørende transport af vin fra bl.a. Frankrig til Danmark. Prisbladet angav en fast pris pr. palle. Af prisbladet fremgik yderligere, at tilbuddet ikke omfattede særligt tyveriudsatte varer:
”… Tilbud er ikke gældende for højt beskattede og tyveritækkelige varer samt temperaturfølsomt og fordærveligt gods”.
Ved en e-mail af 11. april 2018 anmodede kunden om transport af en forsendelse med 1.176 flasker champagne (5 paller) fra Frankrig og fremsendte kopi af en proformafaktura udstedt af Champagnepro ducenten. Værdien udgjorde EUR 69.150,42. Ved e-mail af 17. april 2018 anmodede kunden om, at transporten kom til at omfatte yderligere 6 paller champagne (2.190 flasker) med en værdi på EUR 93.094,20.
Den kontraherende fragtfører kontraherede transporten til en underfragtfører [B] og angav i bookingen:
”Security/Parking: Trailers must never be left unattended. Uncoupling of trailer only at [A’s] sites or at Hauliers site, where area is secure, fenced and under surveillance. When parking, choose always a large illuminated parking and whenever possible use only secured parking…”.
B’s chauffør parkerede med traileren med champagne på en parkeringsplads i Frankrig. Pladsen var ikke videoovervåget, men oplyst. Under natopholdet på pladsen, mens chaufføren sov i førerkabinen, blev traileren skåret op, og der blev stjålet 7 paller champagne. Der blev samtidig sprøjtet hvidt pulver (skumslukkerpulver) ud over de resterende 4 paller.
Kunden vurderede, at den tilbageværende champagne (de 4 paller) var værdiforringet, idet kas serne/emballagen var brudt og måtte rengøres for skumslukkerpulver og fremsatte krav om erstatning for værdien af den stjålne champagne samt værdiforringelseserstatning for de 4 paller. A bestred kravet og gjorde gældende, at ansvaret for tyveriskaden kunne begrænses efter CMR-reglerne, og at det ikke var godtgjort af den ikke bortkomne champagne var værdiforringet.
Kunden gjorde til støtte for sit krav gældende, at champagnen var tyveritækkelig, og at A derfor burde have truffet foranstaltninger for at beskytte forsendelsen med tyveri, ligesom A burde have oplyst om, at den meget eksklusive champagne ikke kunne transporteres forsvarligt, hvis transporten skulle foregå inden for rammerne af A’s tilbud, og at A derfor af egen drift burde have sikret sig, at der var blevet fremsat et tilbud, der var tilpasset forsendelsens karakter. A fastholdt, at ansvaret kunne begrænses og henviste til, at det f.s.v.a. den valgte måde at parkere vogntoget på ikke var groft uagtsom i lyset af, at parterne havde aftalt transport af almindeligt stykgods, og gjorde gældende, at A havde ”leveret lige præcis den ydelse, som kunden havde bestilt”.
Sø- og Handelsrettens dom
Sø- og Handelsretten kom frem til, at fragtføreren kunne begrænse sit ansvar for tyveriskaden. Retten udtalte: ”Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at den omhandlede transport blev bestilt af [kunden] i henhold til parternes generelle aftale om transport af vin fra Frankrig, herunder ”prisbladet” af 11. januar 2018, og at [kunden] ikke i forbindelse med bookingen meddelte særlige ønsker til transpor
tens gennemførelse, herunder med hensyn til opbevaring af godset i bokstrailer under transporten, eller at ophold undervejs skulle ske på særligt sikrede pladser. Transporten blev således som aftalt udført som stykgodstransport i presenningtrailer, således som det var sædvanligt i parternes samarbejdsfor hold.”
Sø- og Handelsretten fandt videre, at det ikke var godtgjort at de 4 paller med champagne, der var leveret til kunden var værdiforringede. Retten udtalte:
”Idet retten bemærker, at der ikke er foretaget en uvildig undersøgelse med hensyn til spørgsmålet om champagneprodukternes værdiforringelse, at produkterne efter det fremkomne ikke - hverken med hen syn til flaskerne eller disses indhold – havde lidt skade, og at produkterne var salgbare efter det oplyste med fortjeneste, finder retten ikke, at der alene på basis af de ovenfor anførte bevismæssige oplysninger er grundlag for at fastslå et erstatningsberettigende tab.”
Bemærkninger til dommen
Dommen er i overensstemmelse med praksis om ansvaret for tyveriskade af tyverieksponerede varer. Højesteret har ved en dom af 21. februar 2013 (UfR 2013.1521) fastslået, at sådanne varer som almin delig regel kan transporteres som almindeligt stykgods, medmindre der er indgået særlig aftale om, at transporten skal gennemføres under iagttagelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger under hensyn til værdien og karakteren af godset. Der var ikke mellem kunden og A indgået en sådan aftale. Det kan anføres, at kunden netop – med mindre det modsatte måtte være aftalt – i almindelighed må anses at ønske, at transport af særligt tyveriudsatte varer transporteres under hensyn til dette, men Højesteret har ved den nævnte dom opstillet en regel om, at udgangspunktet er det modsatte.
