Ved at klikke på “Accept alle cookies”, accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.
+45 35 25 38 00
info@wsco.dk
Frederiksgade 17, 1265 København K
DA
EN

Forsikring

WSCO driver en betydende praksis på det forsikringsretlige område. I kraft af mange års erfaring og dedikation har vi opnået et ry for praktisk rådgivning af høj kvalitet og omkostningseffektivitet.

Kendskab til branchens forhold og praksis gør det muligt for os at raffinere og målrette vores rådgivning og bistand og sikre attraktive løsninger.

Vores advokater underviser på Forsikringsakademiet og har erfaring fra arbejde i forsikringsbranchen i Danmark og i udlandet. Vi holder løbende foredrag i Danmark og i udlandet, og firmaets advokater er engageret i relevante netværk og udgiver artikler i bøger og fagtidsskrifter.

Vi rådgiver forsikringsselskaber og virksomheder i alle sager om:

  • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
  • Entreprise- og all risk-forsikring
  • Professionel ansvarsforsikring
  • Property-forsikring
  • Sø-, transport- og marineforsikring
  • Speditør- og fragtføreransvarsforsikring
  • Kaskoforsikring.

Vores klienter omfatter danske og udenlandske forsikrings- og pensionsselskaber, P&I-klubber, forsikringsmæglere og -agenter, rederier samt industri- og erhvervsvirksomheder.

Erhvervs- og produktansvar

Erhvervs- og produktansvar kan ifaldes ved skade, som virksomhedens ydelser eller produkter forvolder på personer eller ting. Erhvervs- og produktansvarsforsikringen udgør en hjørnesten ved afdækningen af den risiko, som udøvelsen af erhvervsvirksomhed indebærer.

Vi bistår i alle forhold vedrørende erstatningsspørgsmål og forsikringsdækning i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet, herunder bl.a. vedrørende:

  • Ansvarsproblematikker
  • Dækningsspørgsmål
  • Regreskrav
  • Spørgsmål om skadesomfang og opgørelse
  • Ingrediens- og komponentskadedækning
  • Dækning af formuetab

Entreprise, all risk og property

Bygherren er typisk forpligtet til at tegne sædvanlig brand- og stormskadeforsikring for entreprisen. Entrepriseforsikring tegnes også på all risk-betingelser, hvor alle skadeårsager som almindelig regel er dækket. Dækningen kan, ud over selve byggeobjektet, omfatte skade på bestående bygninger og ansvarsforsikring for entreprenøren. Vi bistår i forbindelse med fastlæggelse af krav til forsikringsdækning ith. til entrepriseaftalen samt vedrørende spørgsmål om forsikringsdækning og regres.

Vi har væsentlig erfaring med at bistå og rådgive entreprenører, bygherrer og assurandører om alle aspekter af entrepriseforsikring, herunder vedrørende:

  • Fastlæggelse af dækningsomfang
  • Dækningsberettigede skader
  • Dækningsundtagelser
  • Særlige vilkår
  • Driftstab
  • Ansvarsspørgsmål
  • Ansvarsforsikring.

Igennem flere år har vi repræsenteret parter i tvister vedrørende spørgsmål om ansvar og dækning af skade og tab under entreprise-, montage- og CAR-forsikring.

Vi bistår i alle sager om tingsskadeforsikring, herunder dækningsomfang og opgørelse samt regresspørgsmål i forbindelse med property-dækninger vedrørende:

  • Bygningsskade
  • Løsøre
  • All-risk
  • Driftstab
  • Maskinkasko

Professionelt ansvar

Vi bistår i sager om professionelt ansvar, herunder i sager om bestyrelses- og direktionsansvar (D&O) og andet ledelsesansvar.

Vores rådgivning omfatter sager om ansvars- og forsikringsdækning vedrørende professionelt ansvar for:

  • Advokater
  • Revisorer
  • Forsikringsmæglere
  • Ejendomsadministratorer
  • Arkitekter og ingeniører.

Vores advokater har bistået i omfattende sager for finansielle institutioner om bestyrelsesansvar og fører retssager på området.

Sø, transport og marine

Vareforsikring

I mange år har vi rådgivet og bistået i sager om dækningsomfang under transportforsikring (vareforsikring) på danske og engelske vilkår. Dækning på Institute Cargo Clauses (ICC-vilkår) eller danske betingelser har tæt sammenhæng og forbindelse med bestemmelserne i den købs- eller salgsaftale, der lægger til grund for udførelsen af transport.

Vi bistår bl.a. spørgsmål om:

  • Tegning af vareforsikring
  • Forsikringsrådighed og risikospørgsmål
  • Skade, omfang og opgørelse
  • Dækningsproblematikker
  • Transportansvarsforsikring.

Ansvarsforsikring

Vi bistår i sager om P&I-, speditør-, fragtfører- og anden transportansvarsforsikring.

Disse dækninger tegnes med henblik på at dække professionelt ansvar, som bl.a. rederier, bortfragtere, speditører og fragtførere kan ifalde i forbindelse med udøvelse af rederi-, transport-, speditions- og vognmandsvirksomhed. Firmaets advokater har i mange år beskæftiget sig intensivt med P&I- og FD&D-forsikring. Jesper Windahl har udgivet den første samlede juridiske fremstilling i dansk ret om speditør- og fragtføreransvarsforsikring.

Vi bistår i sager om:

  • Tegning af speditør- og fragtføreransvarsforsikring
  • Det forsikringsdækkede ansvar ved aftaler om transportydelser
  • Undtagelser fra dækning
  • Særlige ansvarsspørgsmål.

Kaskoforsikring

Vi bistår i sager om dækning af skade på skibe, platforme og offshore-installationer, herunder vedrørende:

  • Kollisionsansvar
  • Havari Grosse
  • Totaltab
  • Maskinskade.

Vi rådgiver om dækningsspørgsmål i skadesopgørelse i henhold til Nordisk Søforsikringsplan og andre vilkår.

Insurance due diligence

Vi bistår ved gennemførelse af forsikringsretlig due diligence, herunder i forbindelse med M&A-transaktioner og andre overdragelser.

Vi gennemgår forsikringsprogrammer med henblik på at fastlægge dækningsomfang i forhold til virksomhedens risikoeksponering og lovkrav om obligatorisk forsikringsdækning. Vi identificerer og beskriver uforsikrede risici og krav, der skal afdækkes i forbindelse med transaktionen. Vi bistår vedrørende tegning af warranty and indemnity-forsikring.

I forbindelse med overdragelser vil der ofte ske overgang til anden forsikringsdækning, og vi bistår i forbindelse hermed i forhold til ændring af dækningsprincip (claims made og occurrence m.v.).

Vi har væsentlig erfaring med at gennemgå kontraktbestemmelser og forretningsbetingelser med henblik på at vurdere risiko- og ansvarsspørgsmål i forhold til relevant forsikringsdækning.

Regulatoriske forhold

Vi bistår forsikrings- og pensionsselskaber vedrørende etablering og overdragelse af forsikringsselskaber, overdragelse af forsikringsbestande samt i forbindelse med udenlandske forsikringsselskabers etablering af filial i Danmark.

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • Tilladelse til forsikringsvirksomhed
  • Ansøgning om tilladelse til sammenlægning af forsikringsselskaber og overdragelse af forsikringsbestande
  • Anmeldelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer
  • Samarbejdsaftaler om formidling af forsikringsdækning
  • Forsikringsagenter og mægleres retsforhold
  • Reassuranceforhold
  • Captives
  • Genopretning
  • Ændring af betingelser
  • Omvalgskampagner
  • Bonusanvendelse
  • Kontribution
  • Fit & proper
  • Udformning og gennemgang af forsikringsvilkår